1 Grønlands Statistiks opgaver og ledelse

 

Grønlands Statistik

Grønlands Statistik er den centrale myndighed for officiel statistik i Grønland.

Det overordnede ansvar for Grønlands Statistik varetages af en bestyrelse, der består af fem medlemmer med indsigt i samfundsforhold. Den daglige ledelse varetages af statistikchefen, som tillige repræsenterer institutionen udadtil.

 

Organisatorisk indplacering

Grønlands Statistik er ressortmæssigt placeret under Departementet for Finanser og Ligestilling. Departementet for Finanser og Ligestilling har det overordnede ansvar for de økonomiske og personalemæssige forhold i Grønlands Statistik. Bestyrelsen har ansvaret for forhold, der vedrører statistikproduktionen.

1.1 Bestyrelsens opgaver og sammensætning

Bestyrelsens opgaver

Bestyrelsens opgaver, som fremgår af Landstingslov nr. 11 af 29. oktober 1999 med senere ændringer, er:

·         At varetage det overordnede ansvar for Grønlands Statistik

·         At udarbejde forslag til samordning af offentlig statistik

·         At påse at Grønlands Statistik arbejder i overensstemmelse med formålsbestemmelserne

·         At godkende Grønlands Statistiks langsigtede planlægning af indsatsområderne

·         At godkende Grønlands Statistiks arbejdsplaner

·         Én gang årligt at afgive beretning om institutionens virksomhed til Naalakkersuisut

 

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen bestod ved udgangen af 2022 af følgende medlemmer med angivelse af deres beskikkelsers udløb i parentes:

 

·         Vøgg Løwe Nielsen, tidl. kontorchef i Danmarks Statistik (5. juni 2023)

·         Tønnes Berthelsen, driftschef hos Royal Greenland A/S (5. juni 2025)

·         Kim Neumann Nielsen, styrelseschef i Skattestyrelsen (5. juni 2025)

·         Paneeraq Noahsen, uddannelseslæge i samfundsmedicin i Landslægeembedet (5. juni 2023)

·         Mîtdlâraq E. Lennert, Selvstændig konsulent (5. juni 2024)

 

Simon Westmann var i 2022 tilknyttet bestyrelsen som observatør på vegne af medarbejderne i Grønlands Statistik.

 

Grønlands Statistiks bestyrelse holdt tre møder i 2022. Der har i 2022 været fokus på bestyrelsens årligt tilbagevendende opgaver i form af udarbejdelse og godkendelse af årsberetningen og virksomhedsprogrammet samt planlægning af 2022 i form af budgetter og arbejdsplaner. Bestyrelsens augustmøde indeholdt et særligt tema om IT- og datasikkerhed.

2 Året i Grønlands Statistik

2.1 Statistikproduktionen

Udgivelsernes fordeling på forskellige statistikområder fremgår af oversigten nedenfor. En mere detaljeret oversigt over Grønlands Statistiks udgivelsesvirksomhed i 2022 og foregående år findes på Grønlands Statistiks hjemmeside www.stat.gl.

 

Oversigt 1. Antal faktiske udgivelser 2019-2022 og planlagte udgivelser i 2023 efter statistikområde

 

2019

2020

2021

2022

2023

Grønland i tal ...........................

1

1

1

1

1

Økonomisk statistik ......................

42

51

54

56

58

Personstatistik ..........................

29

27

28

27

29

Arbejdsmarkedsstatistik ....................

40

41

43

47

48

I alt

112

120

126

131

136

 

Økonomiske modeller

I 2021 afleverede DREAM en række modeller til Grønlands Selvstyre. DREAM er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at udvikle, vedligeholde og anvende kvantitative nationaløkonomiske analyseværktøjer og metoder.

 

Modellerne er udviklet over en årrække og skal fremover drives og udvikles med udgangspunkt i Grønlands Statistik. Der er tale om en uddannelsesfremskrivningsmodel, en socioøkonomisk model og en model for finanspolitisk holdbarhed. Grønlands Statistik udarbejder i forvejen en befolkningsfremskrivningsmodel, som er en vigtig forudsætning for de øvrige modeller.

 

I 2022 har Grønlands Statistik overtaget driften af modellerne. Efterfølgende har Grønlands Statistik brugt ressourcer på at forberede brugen af modellerne og på at lave modelkørsler for Økonomisk Råd.

2.2 Statistikformidlingen

Elektronisk formidling

Grønlands Statistiks formidling er i altovervejende grad elektronisk. Elektronisk formidling er relativt billig, hurtig og let at tilpasse i overens­stemmelse med flere modtageres behov.

 

Hjemmesiden tilbyder én samlet indgang til pressemeddelelser, publikationer, specialpublikationer, årbog og statistikbank. Hjemmesiden er primært på dansk og grønlandsk, men centrale dele er oversat til engelsk.

 

Udgivelser

Alle udgivelser fra Grønlands Statistik er gratis og kan downloades fra hjemmesiden. Greenland in figures er den eneste udgivelse som trykkes. I 2022 udgav Grønlands Statistik 131 udgivelser. 78 pct. af de planlagte udgivelser udkom til tiden i 2022 mod 86 pct. i 2021.

 

Oversigt 2. Antal udgivelser 2017-2022

 

 

 

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Rettidig    ....................

 

 

81

82

93

109

108

102

Udgivet med op til en uges forsinkelse    

 

 

2

5

7

6

8

8

Udgivet med op til en måneds forsinkelse    

 

 

13

11

4

4

10

13

Udgivet med over en måneds forsinkelse    

 

 

4

7

5

1

0

3

Udsat til næste år eller udgået    ....

 

 

4

18

3

0

0

5

I alt    .......................

 

 

104

123

112

120

126

131

 

De udgivelser, der blev udsat til 2023, er 2 arbejdsmarkedsstatistikker om henholdsvis beskæftigelse og ledighed. Desuden er befolkningsfremskrivningen samt nationalregnskabet med tilhørende input/output-tabeller udskudt.

 

Statistikbank

I tilknytning til udgivelserne findes der mere detaljerede data i tabeller i statistikbanken. Der er adgang til statistikbanken via Grønlands Statistiks hjemmeside eller direkte på adressen https://bank.stat.gl.

 

I marts 2023 kunne statistikbankens brugere vælge mellem 530 forskellige tabeller mod 500 året inden. Af de 530 tabeller er de 139 tabeller arkiverede, hvilket vil sige, at de ikke længere opdateres, og at de typisk er erstattet af andre tabeller.

 

Tallene fra statistikbanken kan uddrages og bearbejdes i brugerens egne programmer eller behandles via en række funktioner, der er tilknyttet statistikbankens brugerflade.

 

Nedenstående oversigt viser udtræk i 2021 og 2022

 

Oversigt 3. Udtræk fra statistikbanken 2021-2022

 

2021

2022

I alt

60502

58566

Arbejdsmarked ...................

4272

4504

Befolkning ......................

18791

17324

Energi .........................

2068

2072

Erhverv ........................

920

853

Fiskeri og fangst ..................

4426

5074

Grønlændere i Danmark ............

699

504

Indkomst .......................

2824

2898

Kriminalitet ......................

1028

860

Nationalregnskab .................

1879

1947

Offentlige finanser ................

1199

1188

Priser .........................

1660

1894

Socialområdet ...................

1599

1221

Statistisk Årbog ..................

122

182

Tobak og alkohol .................

694

699

Turisme ........................

2878

3744

Uddannelse .....................

8582

6812

Udenrigsøkonomi .................

1964

2088

Konjunktur ......................

318

304

Navne .........................

1471

1478

Sundhed .......................

2732

2606

Andet .........................

376

314

 

Foredragsvirksomhed

Arctic Circle Business (erhvervsrådet fra Qeqqata Kommunia) var i september på besøg for at høre mere om statistikker om bl.a. erhverv og turisme. I november var de studerende på linjen for finansøkonomi fra NI på besøg til en generel introduktion af Grønlands Statistik.

 

Internationalt har Grønlands Statistik deltaget med 2 præsentationer: 

 

·         nordic statistical meeting i august blev der afholdt et small office seminar med Åland, Island og Færøerne, hvor alle deltagende informationsarbejdere, herunder den grønlandske, gav oplæg om deres arbejde.

·         nordic statistical meeting i august havde Grønlands Statistik et indlæg om ”Population accounts

 

Facebook

Grønlands Statistik oprettede i 2014 en profil på Facebook. Profilen blev oprettet i forventning om, at nyheder fra Grønlands Statistik kan nå et bredere publikum. I marts 2023 havde Facebook-profilen 1.132 følgere mod 1.105 året før.

 

API

Data i statistikbanken er tilgængelig for andre formidlere i form af et API (application programming interface). Data fra statistikbanken kan hentes og genbruges i programmer, fx apps til mobiltelefoner, særlige grafiske præsentationer på hjemmesider osv. Turismestatistikken, som Visit Greenland bruger på www.tourismstat.gl, hentes således automatisk fra Grønlands Statistiks hjemmeside, hver gang Statistikbanken opdateres.

 

Grønlands Statistik anvender selv de nye muligheder for grafiske præsentationer på hjemmesiden bl.a. på det særlige område for verdensmål. Den programkode, der er brugt på hjemmesiden, er gratis tilgængelig for interesserede udenfor Grønlands Statistik.

2.3 Økonomiske ressourcer

Bestyrelsen fastlægger en arbejdsplan, der finansieres af den bevilling, der stilles til rådighed på den årlige finanslov samt af indtægter fra rekvirerede opgaver.

 

Bevillingen for 2022 var på 11,8 mio. kr. Regnskabsresultatet viste et mindreforbrug på 1,9 mio. kr.

 

Afvigelsen skyldes primært færre udgifter til løn og afledte udgifter til personalet end budgetteret, idet Grønlands Statistik i 2022 har haft udfordringer med at rekruttere personale.

 

Personalemangelen betyder bl.a., at nationalregnskabet for 2021 først udkommer i 2023.  Det forsinkede Nationalregnskab betyder samtidig, at udgifter til konsulentbistand fra Danmarks Statistik først kommer i 2023.

 

Regnskabet for 2022 indeholder en hensættelse (overførsel af overskud) på 1,2 mio. kr.  

 

Oversigt 4. Regnskabsresultat 2019-2022 (tkr.)

Art

Kontonavn

2019

2020

2021

2022

2101

Salg

-1.023

-934

-679

-847

22xx

Løn (inkl. bestyrelseshonorar og elevpulje)

9.071

10.034

10.381

9.778

2205

Rekruttering og fratrædelse

19

80

38

46

2206

Kompetenceudvikling, ansatte

37

2

13

12

2207

Øvrige personaleomkostninger

502

62

149

385

2208

Køb af varer

89

115

185

127

2209

Køb af tjenester

183

69

71

76

2210

Husleje

0

50

0

0

2212

IT og kommunikation

196

152

244

174

2213

Repræsentation

9

0

0

1

2214

Ekstern bistand

269

66

92

59

2217

Reparation og vedligeholdelse

0

0

17

53

2218

Forbrugsudgifter, bygninger

0

0

10

0

3201

Materiel

136

5

0

0

3401

Finansielle udgifter

11

0

0

2

3901

Overførsler mellem årene

-80

23

185

-5

 

 

9.419

9.725

10.705

9.861

2.4 Personale

Pr. 1. januar 2023 bestod personalet af 15 medarbejdere: en chef, en souschef, 11 statistikkonsulenter og to informationsmedarbejdere. Af de ansatte er 3 statistikkonsulenter ansat i løbet af 2021 (heraf 1 på deltid). To statistikkonsulenter og en administrativ medarbejder har opsagt deres stilling i løbet af 2022.

 

Opgaver i forbindelse med Grønlands Statistik udføres fra 2022 på kontrakt af et privat bogføringskontor.